OBS!!!Vores trægulve tåler ikke vand

Vi oplever desværre af og til, at I ikke er opmærksomme på, at vores ægte bøgeparket i boligerne ikke tåler vand. De må gerne tørres af med en meget hård opvredet klud, men de tåler ikke, at du “sjasker” dem ind i meget vand, da gulvet så ødelægges.
Gulvene tåler heller ikke, at du stiller dine våde sko, eller at dit badevand løber ud på køkkengulvet f.x. fra en tilstoppet gulvrist i badeværelset. Det koster desværre ret meget, at få udbedret en sådan vandskade, og da du hæfter for boligen, er det en regning, som du kommer til at hæfte for.
Er din gulvrist stoppet (dit badevand forsvinder meget langsomt), så kom forbi kontoret, så gør vi det gerne, hvis du ikke selv kan.

Løber vandet i dit toilet?

Vi oplever desværre ofte, at der er toiletter, som hele tiden løber uden at I fortæller os om det.
.
Løber dit toilet, så er det MEGET VIGTIGT, at du kommer til os, så vi kan få repareret det eller få udskiftet det til et nyt. Et toilet, der løber en lille smule, kan spilde over 275 liter vand pr. døgn, og det løber let op i en ekstra udgift på over 6.000 kr. pr. toilet om året. Lad os nu sige, at vi på kollegiet har 10 toiletter, som løber en smule, så er ekstraudgiften over 60.000 kr. om året, og de penge kan vi bruge til noget mere fornuftigt til gavn for jer alle. Det kan måske netop være medvirkende til at vi undgår en huslejestigning.
Husk derfor at komme forbi kontoret eller skriv en sms på 20 92 25 99 (Joan), hvis dit toilet løber 🙂

Benyt nu cykelhuset!!

Vi oplever fortsat at der er enkelte, som stiller deres cykel eller knallert under halvtagene i gårdhaverne, hvilket ikke længere er tilladt. Benyt nu det nye cykelhus, hvor din cykel og knallert er meget bedre sikret mod tyveri og hærværk. Halvtagene i gårdhaverne vil forøvrigt blive nedtaget i løbet af de næste par måneder.