Tørrer du dit tøj i din bolig? Det er ikke tilladt, og kan få konsekvenser for dig ved fraflytning.
Vi oplever desværre fortsat af og til, at nogle af jer tørrer jeres tøj (efter vask) i jeres boliger, og det er ikke tilladt. Det afgiver masser af fugt i boligen, og det kan medføre fugtpletter både på tapet og gulv. I værste tilfælde kan det give grobund for skimmelsvamp, hvilket er meget skadeligt for både bygning og dit helbred. Det er derfor FORBUDT at tørre tøj i boligen. Gør du det alligevel og det medfører skadelig fugt i boligen, vil du blive gjort erstatningspligtig. Det er derfor meget vigtigt, at du benytter vores tørretumblere, når du har vasket dit tøj. Tørretumblerne er af samme grund meget billige for dig at benytte, da det kun koster 3 kr. for 10 min. En normal vask kan tørres på cirka 40 min. i tørretumbleren.