Har du en ven eller veninde, som er studerende, der overvejer at flytte hjemmefra? Hvis ja, så vil vi blive glade for, hvis du vil henvise dem til H.N. Andersen Kollegiet.
Husk at sige det til os, hvis du har et toilet eller vandhane, som drypper eller “løber”, så vi kan få det fixet. Vandudgiften er høj, og lad os derfor hjælpes af med at spare på forbruget, så vi ikke behøver at stige med huslejen.
De næste tre måneder vil der være en del udskiftning af vores lejere. Flere flytter ud som følge af afsluttet uddannelse, og flere flytter derfor til andre byer for måske at læse videre. Heldigvis er der nye lejere, som gerne vil bo på Kollegiet, og vi har derfor travlt med både fraflytninger, klargøring af boliger og indflytninger samtidig med at vi selvfølgelig i lighed med andre også gerne vil afvikle ferie.
Det er altid lidt trist at sige farvel til vores lejere, men det er godt for jer unge at komme videre i livet. Vi håber, at I har nydt at bo hos os.
Nu glæder vi os til at byde alle de nye lejere velkomne hen over sommeren.
Det er vigtigt, at du lukker dine vinduer, når du ikke er hjemme. Dels for at undgå indbrud og dels for at gartneren kan slå græsset uden at ramme de åbne vinduer. Desuden vil du også få meget støv ind i din bolig, hvis de står åbne, når der slås græs.