Nyt tag
Primatag er nu kommet så langt, at de er færdige med at brænde det nye tagpap på. De mangler dog kantlisterne og nogle andre småting, som vi forventer vil blive lavet umiddelbart efter Påske. Når de har fået udført disse sidste ting, så har vi fået lagt nyt tag på hele vores ejendom. Det er vi både glade og stolte af, da vi hermed har fremtidssikret ejendommen de næste mange år frem. Det har selvfølgelig været en stor udgift for os, men vi har heldigvis sparet op til det igennem de sidste mange år, og vi har således kunnet få udført arbejdet uden optagelse af lån.